Værktøjer

Kontrol, styring og oprydning af data er nødvendigt for de fleste systemer. I TimeSnap er dette lagt ind som værktøjer.

Data manipulation

Under denne funktion er der mulighed for at rette data som allerede er gemt. Det er også muligt at tilføje data. Dette er nyttigt når du har været på kursus, og vil indrapportere tiden du har brugt. Data manipulation behandles i et separat afsnit.

Fil service

Ved tryk på Service gennemses filer for overflødig data. Der fjernes ikke noget, men nogle poster kan lægges sammen og give hurtigere svartider når der dannes rapporter. Service udføres i visse tilfælde automatisk.

Arkivering/Fremfinding

Du har mulighed for at gemme data fra foregående år eller måneder. Når data er gemt væk vil du ikke længere kunne lave rapporter for disse perioder, men du kan hente data igen. Arkivering giver bedre svartider ved store datamængder.